Arbejdet er udført for Hans Frisesdahl A/S. Der er lavet fortovsrenovering hvor vi har sat faskantsten, og lavet fortove i 80x62,5cm NOxOFF fliser. NOxOFF fliser produceres som 2-Lagsbeton og tilføres titandioxid i produktionsprocessen. Når solens stråler rammer den behandlede flise aktiveres det virksomme stof i NOxOFF overfladen. Behandlingen indfanger, indkapsler og nedbryder kvælstofoxiden i luften ved hjælp af sollys. De nedbrudte partikler skylles herefter væk fra fliserne med regnvandet.
Der er sat brosten i beton i lige skifter som markerer P-pladser. I begge ender af Rahbecks Allé er der åbne pladser. I den ene ende er der sat chaussésten i grus i lige skifter. I den anden ende er der lavet mønsterbrolægning, der består af chaussésten sat i grus i en cirkel, hvor der snor sig en cykelsti igennem, samt sat en rund siddeplint af beton.